Nyt 'greb' til lynlås
Uha! Mindstedrengens ynglingstrøje har mistet grebet på lynlåsen. Stor krise! Det var sådan en gummidims og da trøjen ikke er helt ny (ulempen ved at være nummer tre i søskendeflokken…) var den simpelthen blevet ‘træt’ og var derfor gået i stykker Nå, det kræver lidt kreativ indsats - måske kan man printe en ny.
Jeg har for et par måneder købt en rulle flex filament til min 3D-printer, og dette virker som et lille projekt hvor det er det helt rigtige.
Først skal der tegnes. Jeg har modeleret dimsen i openscad. Det har krævet en del forsøg at få det til at passe med
lynlåsens metaldims.
I PrusaSlicer’en har jeg indsat en pause lige efter sidste lag af pladsen til metaldimsen er printet
Flex-filamentet laver en del ‘stringing’ så inden metaldimsen kunne lægges ned i det delvise pring var jeg nødt til at rense hullet lidt.
Det viste sig at det var nødvendigt at øge hotend’ens temperatur til printet af det følgende lag for at undgå ‘delamination’. Metallet ‘stjæler’ nok en del varme ;-)
Det færdige resultat - og resultatet blev heldigvis godkent af mindstedrengen!